Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » Projektblog » Detail » ”Messingnørderi” på højt plan
Søg arrangement

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

”Messingnørderi” på højt plan

Dansk-Tysk Messingblæserakademi samler passionerede unge mennesker

Trompetisten Anna Rebien Lund har netop afsluttet MGK i Sønderborg efter en lang, musikalsk dannelsesrejse. Det hele startede med Dansk-Tysk Messingblæserakademi, som for Anna blev et springbræt ud i den professionelle musikverden, hvor musikalsk dannelse stod øverst på skoleskemaet.

- Da jeg var med første gang, kendte jeg 4-5 stykker, og det var lidt grænseoverskridende at tage med uden at vide, hvad det egentlig gik ud på. Heldigvis viste det sig, at jeg mødte mange rigtig dejlige mennesker, der deler den samme passion - nemlig messingnørderiet. Det har de sidste to år derfor været årets musikalske højdepunkt at skulle en uge på Gråsten Landbrugshjem for at fodres op med fantastisk mad, super fællesskab og sublim undervisning, fortæller Anna.

Dansk-Tysk Messingblæserakademi er et ugelangt kursus, hvor unge messingblæsere i alderen 15-25 år får lov til at prøve kræfter med den professionelle verden. Der hentes professionelle undervisere ind, og det er for mange af de unge første gang, de møder en professionel underviser.  – Der findes simpelthen ikke noget lignende tilbud andre steder, fortæller John Frederiksen, som er ”manden bag det hele”.  – Ud over at de unge kan snuse til, hvad det egentlig kræver at være professionel musiker, får de også opbygget et uvurderligt musikalsk og tilmed grænseoverskridende netværk, som er af enorm værdi, hvis du vil klare dig som professionel musiker, fortsætter John.

I forlængelse heraf fortæller Anna også, at hun igennem Messingblæserakademiet har fået et netværk, som hun aldrig havde fået uden sin deltagelse i kurset. Hun er ikke i tvivl: - Jeg vil til enhver tid anbefale passionerede unge mennesker at deltage i kurset!

Af økonomiske årsager er det desværre ikke muligt at gennemføre kurset i år, men John Frederiksen og hele holdet bag håber og tror på, at der kan findes støttemidler til at gennemføre kurset i 2016 og selvfølgelig mange år frem endnu. Lad os håbe, at Dansk-Tysk Messingblæserakademi kan trutte videre, for der er helt klart mange talenter at spotte endnu.  

Info om projektet

 

Deutsche Zusammenfassung
Für die Trompeterin Anna Rebien Lund hat die musikalische Bildung mit der Deutsch-Dänischen Blechbläserakademie angefangen. Die Akademie zieht jedes Jahr begeisterte junge Blechbläser an, die eine Woche lang von professionellen Musikern unterrichtet werden. Außer der musikalischen Bildung bauen die jungen Blechbläser auch ein unschätzbares Netzwerk auf, das über die Grenze hinweg reicht. Aus finanziellen Gründen kann die Akademie dieses Jahr leider nicht durchgeführt werden, weshalb auf Förderung für 2016 und die darauffolgenden Jahre gehofft wird. 

Offentliggjort

12.06.2015

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts