Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » Ohne Grenzen #Sønderjylland Suite – Colours: Carl Nielsen 3. Symphonie
Søg arrangement

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

Uden grænser #Sønderjylland Suite – Colours: Carl Nielsen 3. symfoni

NoBordersCompany viser som led af Kulturaftale-projektet Ung2020 et danseteater om emnet ”grænsedragning”

Med afsat i historien om folkeafstemningen og grænsedragningen fra 1920 vil ensemblet NoBordersCompany gerne gå i dialog med andre grænseregioner for at lære af fælles erfaringer og leve i en kultur af en åben verden.

Det særlige ved dette projekt er danseensemblet: danske og tyske unge fra regionen, professionelle kunstnere fra regionen, professionelle kunstnere som Ignacio Garcia Prieto og danserne i særklassen, Marina Kanno og Alexander Abdukarimov fra Berliner Staatsballett. De alle danser i fællesskab for en åben verden.

Forestillinger: 
Mandag, 13.05.19 kl. 10:30 gratis skoleforestilling og kl. 19:00 offentlig forestilling i Alsion, Sønderborg (Entré 150/75 DKK via billetten.dk)
Tirsdag, 14.05.19 kl. 19:00 i NordSeeCongress Centrum Husum (Entré 16/8 €)

Indhold og baggrund:
„Uden grænser #Sønderjylland Suite“ er en danseteatralsk rejse gennem rum og tid i et land mellem to have. Hovedfigurerne, Man of Earth og Woman of Sea, danner den røde tråd i dette teaterstykke og fører os gennem et kompleks netværk af forhold, som gengiver fælleskab, konflikter og uenigheder samt visioner af væsner, som deler den samme kilde, hav og land. Vi retter blikket på det der er fælles.

Med premieren ”Colours” – Carl Nielsen 3. symfoni på anden del af forestillingen lægges der fokus på vores forskelligheder og styrker. Dirigenten Herbert Blomstedt har karakteriseret symfonien med disse ord: ”Der er en enorm vilje i musikken, det er en musik med viljestyrke. Dette giver musikken en stærk etisk karakter. Lige fra begyndelsen står målet klart […]

Man kommer i en trancestemning og får tre følelsesoplevelser: der er naturmusikken – ikke kromatisk, ren diatonisk musik, meget stille. Og så kommer fuglene eller andre væsner med blæserne – en levende dyreverden. Derefter kommer menneskene med strygerne: meget lidenskab, megen angst, drifter, fremdrift. Til slut kommer endda menneskestemmer. De synger kun vokaliser og tilhøreren tænker: Hvad sker der lige? Synger der nogen? Ja, egentlig synger hele verdenen.”

Elever fra flere danske og tyske skoler har sammen med professionelle kunstnere arbejdet intensivt med emnet grænser og de dermed forbundne eksistentielle spørgsmål. 

Ensemblet beskæftiger sig med livets eksistentielle spørgsmål. Humanistiske, økologiske, politiske og filosofiske aspekter spiller en stor rolle.

Deltagernes erfaringer, visioner, utopier og en stærk opfordring til fælleskabet samt en bevidsthed i vores omgang med moder Jord er den røde tråd i danseteatret, som ledes af koreografen Stela Korljan og hendes team. Livets kilde og dødens element, havet, moder jord, glæde, fortvivlelse, hjælpeløshed, lykke, kærlighed, venskab men også angst og uvished er stoffet, ud fra hvilket bevægelserne er opstået.

 

Iscenesættelse og koreografi: Stela Korljan
Dramaturgi: Ivana Stjepanovic

Medvirkende #SønderjyllandSuite:
Man of Earth: Alexander Abdukarimov
Woman of The Sea: Marina Kanno
Little Man of Earth: James Le
Alter Ego: Ignacio Prieto Garcia
Ensemble

Medvirkende Colours:
Livets puls: Alexander Abdukarimov
Kærligheden: Marina Kanno
Menneskene: Ensemble

NBC „Uden grænser #Sønderjylland Suite/Colours – 3. synfoni Carl Nielsen“ er del af Ung2020-projektet og finansieres af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, med understøttelse af NBC partnerne Jugendkirche Flensburg, Kulturskole Tønder, Musikschule Flensburg, Sønderborg Kommune, Alsion Sønderborg og NordSeeCongress Centrum Husum.

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts