Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » The Nordic Art Festival
Søg arrangement

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

The Nordic Art Festival

Festival præsenterer nordisk kultur i Schleswig 29.8.-15.9.2019

Fra medio august opstår der igen en hel ny by på Königswiesen i Schleswig, når Manfred Pakusius og sit team gør klar til den anden udgave af NORDEN – the nordic arts festival. 33 huse i skandinavisk design opføres på arealet og danner rammen om festivalen, der løber af stablen i weekenderne fra den 29.8. til den 15.9. 2019. Når Pakusius, arrangør af festivalen, fortæller om NORDEN, lægger han særlig vægt på tre ting: mangfoldigheden af kulturelle oplevelser med alt fra musik til litteratur, kunst, sportslige aktiviteter og workshops; de helt særlige omgivelser ud til stranden på Königswiesen; og den rimelige billetpris, som er 19 Euro (ca. 140 DKK) for en firedages-weekend, og som også inkluderer entré til Museumsinsel Schloss Gottorf og Stadtmuseum Schleswig.

Lille festival med store ambitioner og bæredygtig profil
Ønsket for 2019 er, at nå op på ca. 35.000 festivalgæster. Her satser arrangørerne primært på befolkningen fra landområderne, samt på børnefamilier og studerende. Pakusius fremhæver især de mange aktiviteter for familier som et fokusområde for festivalen.
I år byder festivalen på flere workshops, som gæsterne kan deltage i, mulighed for camping og endnu mere bæredygtighed end i 2018. Udover affaldssortering, grøn el og en opfordring til gæsterne om at tage det offentlige til festivalen, står en grøn pavillon centralt på festivalpladsen. Her kan gæsterne lære af best practice eksempler for bæredygtighed, og få idéer til, hvordan affald kan genbruges. Desuden har festivalen et fokus på regionale fødevarer.

Nordisk Line-up med gamle kendisser
Festivalens Line-up består af en god blanding af musikere fra Danmark, Island, Norge og Sverige samt Tyskland, herunder islændingen Svavar Knútur, som allerede gæstede festivalen sidste år. Pakusius glæder sig særligt til de gamle kendisser ”Laid Back”, som blandt andet blev kendt for sangen ”Sunshine Reggae”. Bandet optræder den 31.8.

Tråde til Danmark skal genopfriskes i 2020
I 2018 havde NORDEN et særligt samarbejde med Haderslev og Trekantsområdets Festuge med fokus på unge. Samarbejdet, der blev finansieret med midler fra Interreg-projektet KursKultur, skabte kontakt mellem danske og tyske unge via kunst og kultur, og resultaterne blev vist på festivalen. Det er planen, at kontakten med de unge genopfriskes ved et opfølgningsmøde i 2019. Her skal de unge også tage stilling til, hvilke aktiviteter der skal gennemføres i 2020. Emnet bliver: En region uden grænser – hvilken betydning har det for de unge? Givetvis et oplagt emne for et nyt projekt i regi af KursKultur 2.0.
I 2019 må gæsterne nøjes med en Hotdog-konkurrence, hvor gæsterne kan være med til at kåre den bedste Hotdog.

Fakta
Festivalen finder sted i weekenderne fra den 29.8. til den 15.9.
En weekendbillet (fire dage) koster 19 EURO (ca. 140 DKK) og giver samtidig adgang til museer i Schleswig.
Gæster, der tager toget til festivalen, får 5 EURO rabat på festivalbilletten.
Overnatning: Der er et campingområde i tilknytning til festivalpladsen, desuden er der samarbejder med det lokale vandrerhjem og andre overnatningssteder.

Yderligere informationer: hier

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts