Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » Nachbarsprachenkonferenz
Søg arrangement
Støttet af

Nabosprogskonference

Region Sønderjylland-Schleswig inviterer til nabosprogskonference den 3. maj 2018 fra kl. 11.30 til 17 i ECCO Centret, Tønder.

Konferencen beskæftiger sig med betydningen af dansk og tysk som nabosprog. Arrangørerne ønsker at fremhæve potentialet i ikke at se på dansk og tysk som fremmedsprog men som nabosprog. Konferencen vil sætte fokus på vigtigheden af sprogkompetencer, og hvad der skal til for at gøre særligt børn og unge interesseret i at lære nabosproget. 

Der forventes deltagelse fra kommunale og regionale politikere, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Programmet indeholder spændende oplæg om emnerne nabosprog, didaktik og dannelse.

Desuden er der planlagt en paneldebat med lokale og regionale politikere og eksperter på sprogområdet: Karsten Stühmer kulturudvalgsformand Kreis Schleswig-Flensburg, Karen Aarøe lektor i tysk UC Syd, Elin Fredsted professor Europa-Universität Flensburg, Kirsten Nørgård Christensen formand for Børne- & Uddannelsesudvalget Aabenraa Kommune, Henrik Dahl undervisningsordfører Liberal Alliance, Preben Jensen Region Syddanmark, Stephan Lobsien Grund- und Hauptschule Studienleitung Dänisch IQSH.

Konferencen er del af et samarbejde på sprogområdet mellem Region Sønderjylland-Schleswig og Femern Bælt Regionen, Interreg-projektet kultKIT. Konferencen er desuden planlagt i et samarbejde med UC Syd og Grænseforeningen.

Vi ser frem til en interessant konference og jeres deltagelse.  Programmet ligger her

Pressemeddelelsen kan I læse her

Tilmelding inden den 26. april: kulturregion@region.dk

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts