Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » KursKultur 2.0 fördert neue Projektideen
Søg arrangement

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

KursKultur 2.0 støtter nye projektideer

Bevilling til dansk-tyske projekter

Verden er vendt på hovedet - grundet den aktuelle corona-krise. Det har også konsekvenser for det dansk-tyske kultursamarbejde. Fysiske møder på tværs af grænsen, workshops og projekter, der inviterer til dansk-tysk dialog og oplevelser i nabolandet, er ikke mulige for tiden. Og der er ingen, der tør spå om, hvornår eller hvordan det går videre.

Bevillingsudvalget for projektet KursKultur 2.0 ønsker med bevillingen af nye projekter at sende et positivt signal om, at det grænseoverskridende kultursamarbejde er vigtigt og skal støttes , så nye projekter kan gå i gang, så snart restriktionerne lempes tilstrækkeligt:

- Vores grænseoverskridende samarbejde og gode naboskab har en stor betydning for den dansk-tyske region. Kulturaktører fra begge sider af grænsen bidrager positivt med deres projektideer. Projekterne involverer borgere fra alle aldersgrupper. Med de nye bevillinger ønsker vi at vise kulturaktørerne, at vi tror på deres ideer og på en genstart af det grænseoverskridende kultursamarbejde, så snart grænsen er åben igen, siger Kjeld Thrane, formand for bevillingsudvalget KursKultur 2.0.

I alt er ni projekter med et samlet budget på ca. 1,3 mill. DKK blevet bevilget.

Alle projekter præsenteres kort her på hjemmesiden: mikroprojekter

På hjemmesiden kan man løbende holde sig orienteret om, hvornår hvilke projekter finder sted. Danske og tyske kulturaktører, sekretariatet i Padborg og alle Interreg-projektet KursKultur 2.0s partnere håber på et godt andet halvår 2020, hvor det forhåbentlig igen bliver muligt at være kulturelt aktiv på tværs af grænsen.

Den næste ansøgningsfrist til kultur- og netværkspuljen er den 23. september 2020. Projektsekretariatet tilbyder gerne projektrådgivning via mail eller telefon. 

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts