Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » EVA MERZ – Gl. Vardevej
Søg arrangement

Timeld dig nyhedsbrevet og få aktuelle informationer ind i den e-postkasse.

Støttet af

EVA MERZ – Gl. Vardevej

Interiørbilleder fra et socialt bosted. 26.10. – 5.12.

På Gammel Vardevej i Esbjerg ligger to berygtede, kommunale boligblokke. Udefra set er det nogle pæne bygninger omgivet af velholdte hække og græsplæner, men indvendigt er opgangene og de små lejligheder i forfald. Det er almindelig kendt, at her bor mennesker, som lever på kanten af samfundet. 

Gammel Vardevej tilbyder et sjældent kig ind bag facaden. Beboerne har inviteret indenfor og ladet deres hjem fotografere. I de mange billeder af lejlighederne ses mangfoldigheden; hvordan beboerne, på trods af de beskedne rammer, formår at skabe personlige hjem. Fotografierne suppleres af beboernes egne ord om trivsel, boligforhold, naboskab, misbrug, fattigdom og udsathed i samfundet. 

Tilsammen giver billederne indblik i en, for de fleste, ukendt del af byen, som måske alligevel ikke er så forskellig fra andre steder i samfundet.

Eva Merz (f. 1966) er lige dele dokumentarist og konceptkunstner. I mange år har hun arbejdet med social intervention i form af udforskninger af det sociale rum. Som en moderne Jacob Riis har hun stillet sit kamera og sit reflekterende og kritiske jeg i de udstødtes tjeneste. Ved at arbejde i længere tid i belastede områder, og dermed opnå et tæt forhold til de involverede, overbringer hun et genuint og mangefacetteret indblik i sociale problemstillinger.

XBunker, Sønderborg Library | Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts