Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » Blow-Ups i Kunstpunkt
Søg arrangement
Støttet af

Blow-Ups i Kunstpunkt

Blow Up kan have flere betydninger. Det kan for eksempel være en fotografisk forstørrelse, som i Michelangelo Antonionis film af samme navn fra 1966, tabt selvkontrol eller en eksplosion.

Når fem meget forskellige fotografer fra Artibs udstiller i Kunstpunkt i Augustenborg fra den 22. juli til 3. august, er det op til beskueren at vælge sin egen fortolkning.

Kirsten Trebbiens store stilleben fotografier ligner ved første øjekast gamle 16-1700 tals malerier. Hun lægger da heller ikke skjul på, at hun er inspireret at de gamle mestre, ikke mindst hollænderne, og i lighed med inspirationskilderne rummer hendes billeder elementer, der udfordrer beskueren.

Ib Trebbien går andre veje med sine billeder fra gådefulde kyster, bogstavelig talt farverige personer og en serie motorsportsbilleder, hvor udtrykket er påvirket af både klassisk plakatkunst og tegneseriernes grafiske univers.

Både Ragne Sigmond og Jesper Bo Jensen bevæger sig i verdener mellem fantasi og virkelighed, men deres motiver og udtryk ligger langt fra hinanden. Ragne Sigmond viser et drømmeagtigt univers, mens Jesper Bo Jensens bymotiver anslår har en mere stram og dyster stemning.

Hos Stefan Mehl-Ludvigsen er det derimod ofte det tvetydige og bizarre, der er i fokus.

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 22. juli klokken 14.00, og alle er velkomne.

Artibs 

Møllegade 1, 6430 Nordborg

+45 / 22 24 67 80

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts