Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » news-detail » Augustiana zeigt Picasso, Chagall und Kirkeby
Søg arrangement
Støttet af

Augustiana viser Picasso, Chagall og Kirkeby

Den moderne kunsts superliga holder sit indtog i palæet ved Skulpturpark Augustiana til sommer.

11. juni – 10. september viser Augustianas forpagter, Galleri Nørballe, nemlig nummererede og håndsignerede grafikker og litografier af verdenskendte kunstnere som Picasso, Chagall, Miro, Hundertwasser, Georg Baselitz samt et udvalg fra CoBrA-gruppen. Af sidstnævnte gruppes danske kunstnere kan besøgende i Augustenborg opleve blandt andre Asger Jorn, Egill Jacobsen og Ejler Bille. Men også Per Kirkeby og Wilhelm Freddie kan opleves, i alt vises værker af mere end 25 kunstnere. Udstillingen hedder da også ” Nummeret og Håndsigneret”.

Augustiana følger dermed op på sin egen tradition med tunge sommerudstillinger. Tidligere år har man blandt andet kunnet nyde H.K.H. Prins Henriks første soloudstilling på dansk jord, Sam Francis samt den dansk-tyske skulpturbiennale ”150 skulpturer på 100 dage”.

Udstillingen er kommet i stand i et samarbejde med Die Galerie i Frankfurt am Main. Galleriejer Kim Nørballe er ikke overraskende en tilfreds og lidt stolt mand:

- De godt 70 værker er håndsigneret og nummeret af hver kunstner. Så hver kunstners fingeraftryk er i bogstavelig forstand på værkerne, siger Kim Nørballe.

Udstillingen åbner søndag 11. juni klokken 11. Den vises frem til 10. september 2017. Åbningstider er tirsdag til søndag klokken 11 til 17. Det koster 20 kroner i entré for gæster over 18 år. Læs mere på augustiana.dk.

Galleri Nørballe, Palævej 12, 6440 Augustenborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts