Læs op Større tekst Mindre tekst Udskriv Sitemap
 

Sidste udkald!

Fredag 03.09.2010

Litteratur på Slottet

Fredag 03.09.2010

Buster og Band

Fredag 03.09.2010

With Love From Italy

Fredag 03.09.2010

With Love From Italy

 

Fagfora

 

Masterclasses

Trio-logi på Krusmølle

Udstillerne på Krusmølle i marts måned kalder deres udstilling for ”TRIO-LOGI”, da de er tre kvindelige kunstnere med tre forskellige kunstformer.

De tre kunstnere kender hinanden fra den grænseoverskridende kunstforening FFKK (Flensborg Fjords Kunst& Kulturforening, hvor karin Baum er primus motor). Trioen er også grænseoverskridende, idet Karin Baum kommer fra Rinkenæs, Doi Germann fra Sörup ved Flensborg og Angelika Nissen fra Allerød.

Karin Baum udstiller foto og fotografik, Doi Germann tegning og cartoon og Angelika Nissen skulptur og assemblage.

”Jeg søger ikke, jeg finder.” Disse ord af Picasso har Karin Baum gjort til sine. Sådan finder hun et motiv , og direkte på stedet fotograferer hun udsnit fra forskellige synsvinkler, hvorved der ofte opstår en serie. Ofte virker udsnittene hemmelighedsfulde, da man ikke lige ved første øjekast kan se, hvad de forestiller eller hvad der gemmer sig i dem (eks. ansigter). Dette er med til at stimulere betragterens fantasi. Karin Baum glæder sig, når hendes fotos giver anledning til gætterier, smil eller eftertænksomhed.

Hun arbejder ikke kun med foto og fotografik, men også med collage, installation m.m. Hun har udstillet separat og deltaget i gruppe- og censorerede udstillinger i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og England.

Angelika Nissen har været lærer, men har sideløbende altid interesseret sig for og arbejdet med kunst. Hun er tingsamler og bruger det, hun finder til at opfinde nye ting. Fremstillingen giver hende hver gang en kreativ og håndværksmæssig udfordring. Hun har siden 1994 udstillet sine objekter i Danmark, Sverige og Tyskland.

Doi Germann har tegnet siden hun var en lille pige. Hun har studeret sociologi og har fået undervisning på kunsthåndværkerskolen. Hun har arbejdet som udviklingsmedhjælper i Senegal, Cambodia og på Filippinerne. Hun deltager stadig i internationalt arbejde og rejser meget - især i Asien og Afrika. Hun har desuden været medarbejder på mange nationale og internationale publikationer med tekst og billeder.

Alle tre har siden barndommen med begejstring tegnet, fotograferet og samlet ting, en ”last” der har fulgt dem siden. De elsker naturen- især kyster og strande, de er nysgerrige, de iagttager verden fra mangfoldige vinkler, de elsker det særlige og det skæve og glæder sig over livet. De forsøger også at formidle alvorlige emner på en humoristisk måde, hvilket de håber også vil komme til udtryk i deres udstilling på Krusmølle.

Ved ferniseringen lørdag d. 6. marts vil duoen ”Klaphone”spille på klaver og saxofon.Christa Müller ved klaveret og Gesine Berendson på saxofonen er lidenskabelige hobbymusikere. I løbet af de 10 år, de har spillet sammen bl a. ved ferniseringer, har de udviklet både kunnen og repertoire.

Læs mere på Krusmølles hjemmeside


Bookmark and Share
 
 

Konkurrence

 

Contestserie: Extreme Grenzenlos

 

Huskeliste