Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » Kulturregion » KursKultur: Tilskud
Søg arrangement

KursKultur støtter det dansk-tyske kulturarbejde

KursKultur er et paraplyprojekt for Region Sønderjylland-Schleswig, der vil fremme effektfulde projekter gennem offentlige tilskud med det formål at fremme det grænseoverskridende samarbejde og mellemfolkelige møde i regionen.

Puljer til kulturstøtte af dansk-tyske projekter

KursKultur har oprettet tre puljer som støtter de grænseoverskridende, borgernære projekter:

  • Kultur- og netværkspuljen støtter foreninger, organisationer og øvrige initiativgrupper, der laver et- og/eller flerårige projekter inden for områderne kultur, sprog, børn, unge og fritid.
  • Sportspuljen støtter foreninger, organisationer og øvrige initiativgrupper, der laver et- og/eller flerårige projekter inden for sport.
  • Transportpuljen støtter skoler, daginstitutioner, foreninger og andre institutioner, der arbejder med børn og unge. Bl.a. bliver der givet støtte til udgifter til transport, entré, og overnatning i forbindelse med grænseoverskridende møder mellem børn og unge.

Derved støtter KursKultur innovative dansk-tyske projekter. KursKultur vil desuden bidrage med aktiviteter, der vil fremme interessen for nabosprog og -kultur i hele det dansk-tyske område.

KursKultur-sekretariatet er en del af kulturafdelingen Sønderjylland-Schleswig.

 

 

Finansiering af projektet via Interreg

KursKultur er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu.

KursKultur finansieres desuden med støtte fra de regionale partnere, de regionale idrætsorganisationer, UC Syddanmark, Kulturregion Vadehavet, Kulturministeriet og Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes Schleswig-Holstein.

 

 

Klik på plakaten for at downloade den
Kontakt

Contact Form