Masterclass med Alex Riel Trio & Mette Juul
Mestermus og Sønderborg Jazzclub inviterer i samarbejde med Sønderborg Musikskole til Masterclass med Alex Riel Trio og Mette Juul den 29. og 30. oktober i Sønderborg
Masterclassen er gratis og fortrinsvis for dig der går på musikskole eller er tilknyttet MGK i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og allerede har fået jazzen lidt ind under huden.
Sted:
Masterclass'en vil foregå på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, 6400 Sønderborg.
Der er mulighed for Masterclass i følgende:
Trommer, Bas, Klaver, Sang og Sammenspil.
Bands som allerede spiller sammen, vil blive foretrukket.
Hvis du ikke allerede spiller eller synger i band, tilmeld dig alligevel. Der vil forhåbentligt være mulighed for, at du kan komme i band med nogle andre.
Program
Lørdag den 29. oktober:
Kl. 12-14.30 mødes vi på Sønderborg Musikskole, bands sammensættes & spiller
Kl. 15 koncert med Alex Riel Trio og Mette Juul på Sønderborghus
Efterfølgende Jam og overnatning på Sønderborg Musikskole.
Søndag den 30. oktober
Kl. 11-12.15 Masterclass på Sønderborg Musikskole i instrumentgrupperne:
Trommer v. Alex Riel
Klaver v. Heine Hansen
Bas v. Jesper Lundgaard
Sang v. Mette Juul.
Kl. 12.45-13.45 Masterclass for de 4 bands.
Koncert kl. 14 for alle interesserede
Masterclassen er gratis og der vil være forplejning.
Du skal tilmelde sig på musikskolen@sonderborg.dk
Husk at mærke mailen ”Masterclass” og skrive dit navn, instrument, mobilnummer og din lærer.
Om musikerne:
Alex Riel er en af Europas mest berømte og mest optrædende trommeslagere. Kendt for sin originale stil og hans evne til at lytte til sine medspillere, har han siden 1960'erne været efterspurgt af europæiske og amerikanske musikere. Klavertrioer har haft en særlig plads i Alex Riels hjerte, lige siden han turnerede med Bill Evans Trio i en alder af 25. Siden da har han spillet med en stjernespækket parade af fremtrædende jazzpianister, som Oscar Peterson, Billy Strayhorn, Kenny Drew, og i de seneste år Michel Petrucciani, Kenny Werner, Enrico Pieranunci, og John Taylor.
Jesper Lundgaard har været Alex’ musikalske partner og legekammerat i flere år. Kendt som en mageløs bassist med stor lyd, fantastisk swing og en fabelagtig melodisk fornemmelse, er Jesper Lundgaard anset for at være blandt verdens bedste. Alex Riel om Jesper Lundgaard: "Jesper spiller med en intensitet og følsomhed, der aldrig ophører med at overvælde og bevæge mig. Hans unikke tone og lydhørhed, som musiker er en gave for en trommeslager som mig, der elsker at improvisere og gå med idéer, der er født i øjeblikket. "
Heine Hansen er en af de største nutidige talenter inden for den skandinaviske jazzscene. Den unge pianist er en unik kilde til inspiration for trioens erfarne mestre med sin melodiske følsomhed i ballader og rytmisk drive i up-tempo melodier.
Mette Juul udgav i 2010 den anmelderroste debutplade COMING IN FROM THE DARK med sit orkester bestående af Heine Hansen piano, Alex Riel trommer, Jesper Lundgaard bas, og gæsterne Palle Mikkelborg og Poul Halberg guitar.
Anmelderne har været enige, pladen har modtaget meget flotte anmeldelser både i danmark og udlandet.
Mette Juul vandt i Maj 2007 konkurrencen "Internatitional Jazzartist competition" i Tallinn, hvor 9 lande deltog. Sidenhen er Mette blevet inviteret til at optræde på store Jazzfestivaller og jazzklubber i bl.a Danmark, Sverige, Finland, New York og Paris.
Siden 2008, hvor Mette iøvrigt afsluttede sin kandidatuddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium, har Mette hovedsageligt spillet koncerter og turneret i ind og udland med sit faste orkester med Alex Riel, Heine Hansen og Jesper Lundgaard.
Mette Juul er vokset op i Hornsyld i Jylland, og har siden hen boet både i Odense, London og København, altid med sangstemmen og sangskrivningen som trofast følgesvend.