Dansk Deutsch
Følg os på Facebook Læs op Større tekst Mindre tekst Udskriv Sitemap
 

Faginfo

 

Masterclasses

Masterclass for korledere, sangpædagoger og -lærere


Den 27. august 2011 kl. 10-16
arrangerer korene ved Haderslev Domkirke en masterclass for korledere, sangpædagoger og sanglærere i Sønderjylland. Ledere af masterclass'en er de fire instruktørere: Margrete Enevold, Nanna Hovmand, Lone Gislinge og Carsten Seyer-Hansen, der vil undervise i hhv. solosang for drengesolister, pigesolister og ensemblesang.

Hent folder om masterclass HER.

Pris pr. deltager incl. frokost : kr. 50,-
Sted: Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev

Tilmelding sendes til Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev.
Eller pr. mail: musik@haderslevdomsogn.dk senest den 11. august 2011.


OM UNDERVISERNE

Margrete Enevold
Ansat på Det Kgl. Musikkonservatorium siden 1966, de første mange år som underviser i hørelære, fra 1978 som underviser i sang og sangpædagogik. Har som docent i sang undervist kommende sangere på alle niveauer, samt professionelle, uøvende sangere på efteruddannelser. Stiftede DKDM’s børnekor i 1978. Var leder af de to kor samt lærer i børnekormetodik til 1999. Omfattende koncertvirksomhed med Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Børnekor i det meste af Danmark og udlandet. Var i 1987-1991 ansat i folkeskolen på Skt. Annæ Gymnasium. Var i 1991 ansat i Minnesota, USA som sanglærer for korsangere på alle niveauer. I samme periode leder af Northfield Childrens’ Chorus. Dommer i konkurrencer. Underviser på Masterclass i Videncenter for Unge Stemmer. Er konsulent for børnekorledere i Københavnsområdet. Har med Pia Boysen udgivet Poesi og Bevægelse på forlaget Dansk Sang.

Lone Gislinge
Lone er født 1958 i Holstebro. Er uddannet AM’er, Musikleder og Hørelærepædagog. Docent ved Vestjysk Musikkonservatorium, dirigent for Konservatoriets Pigekor, samt underviser i fagene hørelære og børnekorledelse. Lone grundlagde i 1983 Konservatoriets Pigekor, Esbjerg og nogle år senere dennes Korskole, som anvendes i forbindelse med undervisning af konservatoriets studerende i faget børnekorledelse. Pigekoret består af 47 piger i alderen 11-19 år, Korskolen af 20 piger i alderen 9-12 år. I 1990 blev Lone dirigent for Treenighedskirkens Drengekor som har ca. 50 medlemmer, 30 drenge i alderen 9-15 år og 20 mænd. I korets Forskole undervises 8-12 drenge i 10 måneder. Herfra rekrutteres koncertkoret. Lone er ofte instruktør ved korstævner samt ved kurser for korledere i Folkekirkens Ungdomskor- og Danmarks børne- og ungdomskor regi.

Nanna Hovmand
Nanna er uddannet ved Opera Akademiet i 1997 og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut fra Solistklassen 1998. Siden har hun sunget en række roller på Den Jyske Opera, Den Fynske Opera, Aarhus Sommeropera, Reykjavik Sommeropera og Den Ny Opera. Hun har desuden været solist med Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfonikerne, Randers Kammerorkester, Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, DR-underholdningsorkestret og Concerto Copenhagen. Nannas løbebane som sanglærer startede på musikkonservatoriet, hvor hun tog Musiklærereksamen i 1993. Grundlaget for det pædagogiske stemmearbejde fik hun her lagt hos Margrete Enevold, som også siden har været tiknyttet Gentofte-Jægersborg Kirkes Pigekor som stemmepædagog i tæt samarbejde med Pia Boysen.

Carsten Seyer-Hansen
Carsten underviser til daglig på Det Jyske Musikkonservatorium i klassisk korledelse, og er kantor ved Århus Domkirke, hvor han leder kirkens ensembler Skt. Clemens Drengekor og Skt. Clemens Kantori. Er tillige leder af eliteensemblet Vokalgruppen Concert Clemens, og efterspurgt instruktør og gæstedirigent i en lang række sammenhænge både i Danmark og udlandet. Har været med som instruktør på FUKs sommerskole siden begyndelsen i 2008, og også i FUK-regi været instruktør ved en række stævner.



DAGEN SLUTTER MED KONCERT I HADERSLEV DOMKIRKE KL. 16.30


 

Bookmark and Share
 

Konkurrence

 

De europæiske kongehuses vugge

 

Huskeliste